FUCK hvor dum har man lov at være..!

FUCK FUCK FUCK.. hvor dum har man lov at være...!?!
Så dum som mig åbenbart..! Jeg vidste med mig selv jeg skulle holde mig væk.. men jeg kunne ikke og gjorde det ikke..! TUMPE..!

Gik ind og læste bloggen, selvom jeg vidste med 95% sikkerhed at det ville give bagslag.. og ganske rigtigt det gjorde det, sammen med andet også..!
Det sidste stykke tid.. faktisk siden han har været her sidst, har han været tavs, stille og ikk rigtigt ville snak/skrive/ses..! Og jeg har jo godt haft på
fornemmelsen hvorfor..!
den anden dag skriver han så noget om at han og S har snakket om mig imens de sad og spiste en dag..! det pisser mig faktisk af... hvorfor skal de snak om mig,
når jeg alligevel skal holdes hemmelig/falsk.. ja det er bare for mig latterligt..! Men nu kan jeg da godt se fidusen fra hans side..! Men stadigvæk er det bare
ubehageligt og endnu engang blev der sagt usandheder..! "hun er bare en go veninde jeg tilbringer meget tid sammen med" - åhh nej det er jeg jo så ikk.. for så meget tid
tilbringer vi sku altså heller ikke sammen...! Så hvis hun har følt sig overset, og føler han har været her meget, så skal det være fordi han har sagt til hende at han er
her når han har været hos K. fordi S ikk sku kende til hende..! Aner det ikke.. og jeg ved ikke hvad jeg skal tro..! Føler bare et ubehag om at der blir snakket om mig, når
jeg for det første ikke er tilstede og for det andet der blir sagt usandheder..!
Idag læser jeg så bloggen... fjols mig..! Læser det som jeg godt havde i tankerne.. og ja jeg får det ubehageligt..! Prøver at skrive til ham på msn om han vil snak, men nej
vil han ikke...! Så ja her sidder jeg, med det hele indeni og fuck hvor er det ubehageligt.. jeg ville langt hellere snak m ham og derefter skrive blog.. så det kan komme ud
det hele.. for lige nu er det bare kaos inden i mig og jeg græder..!
Fuck hvor er jeg bare dum..!
Men igen jeg kan ikk bare skrive her inden jeg har snakket m ham selv.. sådan er jeg bare ikke som person.. sådan vil jeg ikke være.. jeg vil tale med personen selv først inden

jeg deler det med omverdenen og andre...! Sådan er jeg og sådan vil jeg forblive..!

Jeg bliver nød til at få ham til at snak ellers smadre jeg fuldstændig både natten og dagen imorgen og det vil jeg ikke.. selvom det er min egen skyld jeg har gjort det..!

Helvedes morgenen...

Ja sådan var morgenen i morges..! HELVEDE...!

dagen startede ellers godt, kom op til tiden, i tøjet og ud af døren tidligere end jeg plejer, fordi jeg ville prøve og se hvor lang tid det tog at gå fra DR-byen og ud til amager(1stop, men en zone mere).. MEN det skulle vise sig at sådan skulle det IKKE være...!

da jeg kommer til stationen her i byen, ser jeg toget snart kommer, skynder mig derop, men får taget URBAN med på vejen...! da jeg kommer op ind i toget, ja så er der bare KAOS... der er SÅ mange mennesker.. og ja åbenbart er Bx toget aflyst, så nu er der kun B toget... fedt el noget... vi sidder tæt, folk står tæt og jeg ryster og græder indeni, avisen kan jeg gemme mig bag samt kigge ud af vinduet og på telefonen og billedet af prinsessen... jeg overlever og kommer til nørreport... endnu et helvede starter... der er ligeså mange mennesker, ergo flere end der plejer, og derfor skal der flere metrofolk tilkaldes og jeg står ved siden af manden da han gør det.. og ja jeg blir nervøs fordi der skal flere til.. i det samme skriver chris en sms og forklare det m metroen.. det viser sig så at idet han sender den, er han på nørreport el deromkring, for ja jeg har i hvert fald stået og set hans metro kører..! Hvis jeg havde vist han havde været deri, var jeg glædeligt taget m den og taget en omvej for at komme på amger idag, om det så skulle betyde forsinkelse, ja who cares... i hvert fald ikke jeg... jeg ville bare væk.. væk fra helvede...! Vi skriver så frem og tilbage til jeg er på amager... rart, endnu engang redet af manden og hans datter, utroligt de formår at gøre det så mange gange... dejligt, men også skræmmende..!

jeg er så kommet på amager og skal til behandlingsplansmøde... først er min læge ikke kommet (også pga tranporten) og jeg sidder så og tænker, nå men får det vel engang om flere uger, han er jo ikke så hurtig til at finde ud af at få folk ind i kalenderen.. men så kommer han og henter mig..! Jeg går til samtale m ham og min kontaktperson..! Der starter tåerende nok et kvarter inde i mødet... og mødet varer længere end sådan et plejer..! de aftaler et nyt møde med mig i slut nov (om en mdr ca, normalt skal man kun have 2 af sådan nogle, men jeg skal åbenbart have flere) og han ber mig snakke videre i både kognitiv og dynamisk gruppe om det der går mig på lige pt..! Det vælger jeg så at det gør jeg når vi starter kognitiv gruppe  senere på dagen... sådan tænker jeg i hvert fald...! Mødet slutter og jeg går ned i køkkenet til Janni og Patricia og sidder og snakker med dem indtil de andre kommer fra deres grupper/aktiviteter...!

Pausen slutter, Patricia og jeg går til kognitiv gruppe, vi er så åbenbart de eneste to i gruppen.. jeg vælger og satse efter vi har haft mindfullness og ber om hjælp.. stort skridt for mig.. men ved at det også skal være nu hvis jeg skal nå og få noget hjælp..! Randi vores ene teapeut siger så at hun regner med at dele de ca 30-45min mellem Patricia og jeg.. mit for at jeg kan få taget hul og hjælp til at komme videre fra hvor jeg slap hos per min læge, og så patricia for at få indhentet efter hendes fravær.. og gennemgået hvad vi har været igennem imens hun ikk har været der... nu vi alligevel kun er så få..! Fint nok tænker jeg..! Vi starter så med mig.. og jeg får åbnet, faktisk så meget at facaden bryder og jeg stortuder... fuck det var hårdt... og alle følelser blev næsten gennemgået... men især frygten og angsten for at miste og angsten for ikke at være go nok...! Plus jeg flere gange derunder fik at vide; "du tilsiddesætter dig selv alt for meget, lad andre være der for dig også, så du ikk altid kun er der for dem, du har også brug derfor.." Det gør ondt at få at vide, fordi jeg så godt ved det... at jeg har svært ved at tage imod.. (tager faktisk kun imod fra chris nu, og ikke andre.. og ikk altid kan jeg tage imod fra ham...!) og alle dage har jeg haft det... det er jo ikke vant for mig og normalt for mig at nogle vil mig noget godt og giver udtryk derfor..! Da jeg bliver færdig med at ævle.. ja så er der faktisk gået næsten 40min... fik det dårligt over at have taget så meget tid.. men der blev taget tid til Patricia alligevel, vi blev bare lidt senere færdig.. helt ok for os begge... selvom jeg stadig havde dårligt over det at jeg havde taget tiden.. patricia virkede dog glad over det og virkede til at være glad over det, vi snakkede også om det på turen hjem.. og vi fulgtes hele vejen, til hun stog af bussen i rødovere.. vi tog nemlig uden B toget :) weeee.... ikk nogle tog gennem enghave til mig tak.. for det er jeg ikk lige toonet til :)

Imorgen er det så fridag og jeg skal bare lave ingenting.. sådan er planerne i hvert fald nu..! El dvs jeg skal lave lidt.. krydse fingre for at samtalen chris skal til imorgen går godt..!

Så farvel for nu fra mig af.. bye bye bye

Savner...

Jeg savner lange snakke/samtaler om aftenen.. savner at føle at jeg er noget vær, at jeg kan bruges til noget, at jeg er noget...! Føler lidt det glider ud i sandet.. og tror det er min egen skyld..! Tror jeg skræmmer folk væk.. og især de personer som betyder allermest for mig..!

Lige nu føler jeg der er få personer tilbage som er i mit liv, her hvor jeg bor... chris, mette nabo og kenneth, og lidt jimmi og mette ishøj... kenneth og jimmi dog længere væk, ja næsten helt væk... kun hvis de selv kontakter mig jeg snakker m dem, el hvis jeg skal have hjælp til noget kontakter jeg Kenneth, kun fordi jeg ikk kender andre som kan/vil hjælpe mig..! 

Mette nabo,  er den veninde, som jeg selv har skabt kotakten til herover, da vi startede med at snakke ude på trappen, som naboer og derfra udviklede det sig mere og mere... hun er nu den der er tættest på mig af veninder, uden at være tæt på og kunne forstå mig og helt sætte sig ind i hvordan det er at være psykisk ustabil, som jeg jo er... det kan til tider godt være hårdt, for hun kan ikk altid forstå at jeg ikk altid "bare" kan gøre ditten og datten og overskue alt, for det har hun jo set jeg har kunnet før... men ja må jo nok indrømme endnu engang.. at dette år har taget hårdere på mig end jeg først havde troet..! Det er hårdt for mig at flere gange hvor jeg har været syg på det sidste, ja så er det gået ud over aftaler jeg har haft med hende, det har jeg det skidt over for er bange for at hun er sur over det og bare nag, for det kan hun til tider desværre være god til at bære...! Håber det ikke... og håber det er mine negative tanker der driver gæk med mig endnu engang..! 

Mette ishøj, er hende som jeg lærte først at kende da jeg flyttede herover, foruden et par af kenneths venner... hende som jeg betragtede som min bedste veninde, ja faktisk i lang tid, lige indtil jeg flyttede ud til jimmi og kenneth og jeg gik fra hinanden.. for ja vi mistede kontakten.. og nu når jeg kontakter hende, så aftaler vi at vi snart må ses, men ja der sker ingenting.. så har faktisk kun set hende 1gang siden nytårsaften, og det var en aften jeg var hos hende i max 15min for at give hendes dreng en gave fra mig, fordi jeg ikke havde plads til den og vidste han sikkert godt ku bruge den, og så hentede jeg nogle film som havde været der siden jeg boede hos hende i december sidste år, da kenneths og mit forhold skrantede..!

Chris, er ham som er tættest på mig, faktisk skræmmende tæt på mig.. nogle gange føles det som om han kan læse mine tanker.. og alligevel så ikke..! Han er den person som ved allermest om mig, dog fortalt som en historie nærmest... mit liv er en historie på mange områder, el det er den blevet gjort til i løbet af de sidste mange år.! Han er min bedste ven, og den person jeg føler mig tryg hos, og som hjælper mig på vej... om han selv ved det, det aner jeg ikke... for er ikke altid så god til at give udtryk for mig selv og mine følelser... ikke direkte i hvert fald.. hverken når de er positive el negative..! Han er den person som jeg har haft utrolig lange og dybe samtaler med, samtidig med de også har været fyldt med alt muligt andet, men desværre sker det ikke så tit mere.. og jeg må indrømme jeg ved ikke hvorfor, ved ikke om jeg har gjort noget galt el om jeg har vist ham for meget mig og han så er blevet skræmt, selvom han siger han ikke er...!?!?! Jeg savner at turde kontakte ham og spørge om han kigger ud forbi el om jeg må kigge hjem forbi ham, men jeg tør ikke er bange for afslag og bange for tankerne der vil komme hvis han sagde nej..! Han sagde engang til mig at han brugte mest tid på mig, og sin computer og en ting mere tror jeg det var... men ja måske dengang, men ikke længere... føler nogle gange jeg skal skrive noget for at få en kontakt til ham, sker sjældent at han kontakter mig først... men når det s sker, gør det mig også utrolig glad og jeg føler at jeg må da fylde bare lidt i hans hoved engang imellem, ellers ville han vel ikk kontakte mig..! Ham og jeg bliver aldrig til mere end venner, venner som hygger sig sammen og også har sex sammen... der sker ikke andet pga han ikke ønsker det.. og der er ingen der skal gøre noget de ikke ønsker, for det kommer der jo intet godt ud af...! Og alligevel kan han komme med små kommentare som " det ville også være det ??(husker ikk ordet) forhold" hvor jeg bare blir irriteret og tænker, lad for helgo land være med at sige det, når du ikke mener noget af det.... det kommer der jo intet godt ud af... ud over grin og små tjatten til hinanden...! Ihh hvor lød det negativt det sidste :( og sådan er det jo sletter ikke...! Jeg elsker når han er her.. elsker at være sammen med ham.. for han giver mig alt det som jeg mangler; trygheden og nærværet, samt bekraftigelsen i at jeg er ok som jeg er, på trods af mine "særheder"/sårbarheder...!

Sidst han var her hyggede vi os rigtig meget, el jeg gjorde i hvert fald.. kan jo kun tale for mig selv..! Der var dog en oplysning som jeg havde håbet på han ikke fandt ud af før senere og efter dagen, d 9/11-09... dagen hvor hans datter fylder 2år... for ja det er samtidig 14års dagen for min fars dødsdag...! dagen som plejer at være et helvede for mig at komme igennem, både op til og efter..! Sådan skal det bare IKKE være mere.. jeg VIL være der for ham.. og ikke have en dum dag..! Nu håber jeg at lille S-prinsessen kan hjælpe mig igennem dagen, som hun efterhånden gør ved mange ting..! (Igen har jeg ingen logisk forklaring derpå.. men er kommet til konklusionen at det behøves jeg heller ikke, for bare det at et billede og fortællinger/historier om hende kan give mig SÅ meget, ja det er det som betyder noget.. selvfølgelig sammen med det at han vælger at dele hende med mig.. det er guld vær..! ) Jeg HÅBER SÅ MEGET at dagen blir go... og jeg VIL have det til at lykkedes for mig...! For jeg vil IKKE have noget som helst skal gå ud over ham, som det plejer at gøre overfor folk den dag.. og dagene omkring....! Det skal nu ændres... jeg vil IKKE mere..! Det SKAL være en go dag.. og sådan er det bare..! Nu har jeg besluttet mig derfor, så sådan skal det blive..! :)

Må slutte for nu.. endnu engang blev det drejet og hovedets tanker fløj ud i stedet for hovedet beslutning om hvad der skulle have stået..!

For ganske kort tid siden, tikkede en besked ind på telefonen, smågrinende tog jeg den og troede den var fra C fordi han sku ha hjælp til noget m maden, men næh nej.. så går ud fra han selv ku finde ud af det, burde heller ikk være et problem for ham :)

Beskeden var derimod fra min "faster", min morfars søster.. blev helt glad for i bunden stod der "knus din faster k.." ej det var dejligt og jeg følte lidt.. er der nu endnu en af mine morfars søskende som begynder at se mig som værende ikk passende helt ind som jeg er biologisk...! Det var dejligt.. og samtidig tankevækkende...

Min familie er en del kompliceret, og så alligevel ikke...! For mig har folk de navne jeg er opvokset med og derfor ikke de navne som de i realiteten betyder for mig..!

På min fars side af familien passer det sådan okay fint nok.. selvom ja de ikk har været så meget inde i mit liv..! Pga min far døde da jeg var 10år. ergo det er snart 14år siden..! Men de første 10 år af mit liv så jeg heller ikke meget til dem.. Min farbror er/var stofmisbruger ligesom min far, han formåede dog at holde sig væk fra os, pga han ville ikke have vi skulle se ham sådan.. så jeg har ikk set ham/husker ikk at have set ham, før efter han blev clean.. og har nu været det i over 14år nu :) vildt flot..! Min farmor og lille farfar boede i frederikshavn, hvor min farmor stadig bor og lille farfar er begravet, men de viste ikke den store interesse i at komme ned og besøge os, så min mor valgte kun at tage derop om sommeren også... for hun mente ikk det var hende der skulle komme hver gang..! Min farfar + hans kone boede i Århus, men hun havde forbudt min farfar at se os pga min fars misbrug, til trods for at min far og mor ikke boede sammen, så ham så vi kun i smug, når han var på arbejde og lige i nærheden, han kørte som sælger, så det var i perioder vi så ham, indtil de blev skilt, kort før min far dør...! Min far ja ham har jeg også kun set i glimt i perioder af livet.. elsker ham og savner ham, men en faderfigur for mig har han aldrig været... den har min morfar og onkel haft i stedet for.. mest min morfar.!

Min mors familie er en familie som jeg har tæt tilknytning til... bortset fra min mor selv og hendes kæreste + hans familie, for dem er vi vidst ikk fine  nok til (de har røven fulde af penge) men ja vi blir ikk inviteret med dertil og vi samles ikke til noget.. så ja wierdo familie..! Derimod min mormor og morfar er jeg utrolig tætte på, de hjælper mig så meget som de kan og er der altid for mig hvis jeg har brug derfor, ligesom de alle dage har været... selvom det også har kostet dem meget..! Det er dem som er MINE FORÆLDRE :) det er dem som jeg ser har opdraget mig og været med til at påvirke mig i den gode retning.. som så er blevet blandet med det dårlige fra min mor og far..! Min moster, ser jeg som min storesøster og hendes mand/min onkel som værende min svoger, samtidig med at han har hjulpet m at opdrage mig, taget over hvor han har kunnet se der manglede noget, uden at tage alt for meget over...! Deres børn er jo mine kusiner og fætre, men jeg ser dem mere som mine niecer og nevøer, nogle jeg skal lære om livet, passe på og være der for..! Min mormors søstre, især hendes storesøster Solveig, som desværre er død for et par år siden, så jeg som min moster, en rigtig en, sådan en som var der uden at være der for meget, men bare sådan lige til pas.. hendes børn ser jeg også som mine kusiner... og hendes enkemand som min onkel..! De andre af min mormors søskende har jeg ikke været så tætte på, kun i perioder... men de er stadigvæk Moster J og L, og da Jo levede var hun også moster Jo. :) Moster Jo og Moster L's børn har jeg aldrig set som kusiner/fætre, de er for gamle og kontakten har ikke været der..! Hvor moster J's børn ser jeg som reserve kusiner.. de har været en del i mit liv engang, men er det ikke mere..! Så på mormors side er det kun moster S's piger der er tilbage, men det er også fint, altid dem jeg har været tættest på :)

På min morfars side, ja der føler jeg bare jeg er placeret forkert... min mor burde slettes og jeg rykkes derop i stedet for og så ville resten passe...! Har været der meget sammen m dem og altid fulgtes med mormor og morfar i stedet for mor, altid været med rundt til fødselsdage, konfirmationer osv selvom det kun var børnebørne og ikke oldebørnene(som jeg jo biologisk er) som hørte til der.. Oldemor reagerede ikke altid på "oldemor" men hvis jeg sagde "bedstemor el farmor" til hende, så reagerede hun..! Jeg blev også tit forvekslet med at være barnebarn i stedet for oldebarn, fordi aldersmæssigt der passede jeg dermed... i hvert fald med nogle af dem, de eneste som jeg ikk føler som mine fætre/kusiner der er min morfars storesøsters børn, de er for gamle og holdte sig i en lang årrække sig ude af familien, så derfor..! Men ser dog stadig hende som faster.. ligeosm jeg gør med resten af mine morfars søstre og onkler for hans brødre :) oldemor og oldefar er ekstra bedsteforældre :)

Og så for at gøre det mere indviklet, så fik jeg jo hurtigt en ekstra familie i min mosters mands familie, i hvert fald hos hans far + hans kone.. de blev mine "farforældre" fordi de var der og jeg tit var med derude når min mor sku besøge min far el var på arbejde el anden grund dertil...! Så har altid følt en tilknytning dertil..!

Hold da fast noget volapyk rod, tror jeg det ser ud til udefra, men i mit hoved er det jo normalt.. betegnelser for folk er bare det jeg er opvokset med.. ikke andet..! For ja så skulle en del jo have anden betegnelse og det ville være mærkeligt, selv for mig..!

Nå det tog en drejning i andet retning end jeg havde regnet med.. det var ikk lige meningen... men sådan sker det jo nogle gange..! Jeg vil slutte for nu.. spise lidt frosties og sætte LOST på dvd'en har slet ikk fået set det, hverken igår el idag.. tror jeg er blevet syg.. haha.. (eller det er jeg jo også fysisk, burde nok kontakte en læge fordi det er symt som sidst.. men ja gider bare ikke... og tror sku også folk tror jeg er hypokonder og det gider jeg sku ikke.. så jeg lader være, og æder piller og smør mig i stedet for.. men av fuck shit det gør pisse hamrende ondt)

det med at sige nej...

Ja det dur jeg bare ikk til tror jeg.. eller rettere jeg ved det...!!

Igår efter min helvedes tudetur, ja så blir hr J ved at skrive til mig, ved med at spørge om jeg ikk kommer ud... og skriver flere grunde til hvorfor jeg ikke vil... men ja han er åbenbart ligeglad med at jeg er syg, grim osv, og til sidst orker jeg ikk mere skriven frem og tilbage... han henter mig og vi tager hjem til ham...!

Kommer derhjem... og ja jeg ligger mig på sofaen med det samme, pincelinen og den dårlige nattesøvn tager livet ad mig, og jeg kan ikk holde mig vågen, men heller ikk sove... men jeg ved børnene skal hentes 1 time efter.. så ja, jeg må nok hellere se om jeg kan få sovet inden de gør det...! han ligger sig så hen til mig og begynder at nusse mig... og indeni mig selv virker det bare forkert.. lader som om jeg sover, kan ikk andet, blir lammet og kan ikk få orderne ud af munden; nej gider du godt lade være... betingelsen for at jeg kom ud var at vi sku være VENNER ikk knalde el lave andet... det gjorde jeg klart inden du hentede mig...! Men ja jeg var bare stum...! En time var gået og han kørte... ahh frihed lidt, tænder for flimmerkassen og prøver at finde noget ro, ved det tager noget tid at hente dem.. da de jo er 3 krudtugler...! Men da de kommer hjem, så må facaden på og spille frisk.. for kan høre de er glade fordi jeg er der... og spør hvor jeg er henne... og fra start af ja så springer de alle på mig... selv den lille, selvom hun har været recerveret på det sidste og slet ikk villet nogle kvinder, og slet ikk derhjemme, der er det kun far der har duet... men ja nu duer far åbenbart ikke, for nu er det kun mig... rart hun kan huske mig, men også hårdt at være frisk, når man ikk er det.. men det skal jo ikk gå ud over børnene... selvom jeg helst ville ligge hjemme i min seng, tude og grave mig ned..!!

Da nogle timer er gået, og vi næsten skal til at spise, så ringer C, vil høre om hvordan jeg har det... husker ikk så meget fra samtalen, ud over nogle glimt om chokoladekiks, mælkesnitter og at han først skal spise hos hans mormor kl 18... men dejligt at han gad ringe og ja...!! Plus det gør at jeg lige er væk fra det ovenpå.. ahhhh ro..! Men ja kan høre dem ovenpå og der er ved at være tumelt samt J's lunte er ved at være meget kort, så får sluttet samtalen m C og ja så smutter jeg ovenpå... og ja skal jo så spise, nytter jo ikk andet når børnene sidder og kigger på mig og spør hvorfor jeg ikk spiser... så ned med lidt... selvom det var ubehageligt at spise foran nogle igen...! Pt funger jeg vidst kun til at spise selv el foran/sammen m C.... det er sku ret skræmmende at det skal til at være sådan igen, igen igen... :(

Da vi har spist.. så er der leg m ungerne igen, nu nede på værelset.. og ja J fatter altså åbenbart ikke at han ikk skal rage på mig, til trods for jeg får sagt nej, og gir sure/irriterede blikke...! Selv ikk da jeg siger, nu skal du sku altså til at tænke på dine unger...!! De er her også og har altså øjne alle steder...!!! stopper lidt.. men starter så igen.. men jeg får sat mig og leget med den mindste, så hende og jeg kan sidde der selv og så kan han sidde og glo lidt derfra, for ja der kan han ikk rage...!! Da der er leget lidt, ja så er der snart disney og vi går ovenpå igen... sætter mig i sofaen i et hjørne, m benene oppe, så man ikk kan sidde der, med mindre man er en lille pige på snart 2år, som bare VIL sidde ved mig, det skal hun så have lov til.. og hun kommer op...! Hun blir lagt i seng kort efter... lige da disney starter.. og så er det kun drengene der er vågen.. de er opmærksomme og sætter sig på/ved far da han prøver at rykke sig hen til mig.. haha.. godt drenge :) Disney blir færdig og drengene ska i seng og jeg ligger mig nu på sofaen, ikk flere børn og jeg kan ikk blive ved at holde den friske facade, fordi jeg er helt udkørt... J kommer op igen og vil igen ligge og holde om mig, nusse og kysse... og jeg kan bare IKKE.. og jeg vil IKKE... så ligger m armene foran brysterne, hovedet godt ned mod mig selv og krøbet sammen så meget som muligt...! OG lader som om jeg sover...! Efter ½-1time efter går vi i seng... og ja jeg tør sku faktisk ikk ligge mig til at sove.. elsker normalt at blive holdt om, nusset og ja bare finde tryghed.. men trygheden var bare VÆK... jeg var SÅ utryg... og ville ønske jeg bare lå derhjemme, under dynen og begravet deri...! tror måske jeg får 2timer MAX... men ja lader som om jeg sover... igen fordi jeg blir lammet af ja tavsheden...!! Selvom den store af drengene er kommet op og sove i sengen efter at have haft marreridt i nat, ja så lader han mig ikke være...! Og ja den mellemste af børnene kommer også op i sengen da han vågner kl 5 i morges... og stadig kan han ikk lade mig være...!! Til sidst kan jeg ikk lade som jeg sover mere... og vender mig rundt og ja begynder at pjatte m den yngste af drengene... for så kan han ikk gøre mig noget.. :) Da drengene er stået op og gået ind og se tv.. ja jeg blir liggende er FULDSTÆNDIG smadret.... troede jeg ku ligge der selv, men nej J kommer ind efter at have tændt tv'et til drengene..! Hmm nå... ber ham så lade være og da han blir v at kysse mig i panden, på halsen og ja... så vil han kysse mig på munden og jeg stivner... kan og vil ikke..! Han kigger så på mig og spør om han slet ikk må få... hvortil jeg svare, nej, det havde jeg også sagt inden jeg kom herud...! Pigen vågner og ja han henter hende og hun kommer op og ja igen er hun over mig.. kun mig der dur, næsten... og så står jeg op tager mere tøj på... for ja har sovet i BH og T-shirt, ku ikk andet, mere tøj på end nogensinde før tror jeg..! Går så ned og tager mit pincelin + ja går på min nye ven = toilettet.. (ej heldigvis er det blevet mindre jeg render der :) ) kommer op og de vil ha vi skal spise morgenmad.. hvilket jeg ikk kan og ja gør det heller ikk, for de piller giver kvalme.. bvadr...! Da de er færdige m at lege, går vi ned på drengenes vær og leger... J spør om han skal køre mig hjem efter noget tøj og jeg siger, nej skal bare hjem ikk herud igen, jeg er smadret og det er synd...! og han blir ved jamen kan også hente dig senere hvis det er..!! MEn igen nej, kan ikk holde tanken ud igen..! Vi får ungerne i noget ordentlig tøj og ud i bilen og så køre de mig hjem..!

Og her er jeg så nu og har været en del timer.. og ja har ikk fundet trygheden endnu.. så det skal dagen bruges på... finde trygheden frem, se noget i flimmerkassen og ja bare intet, ud over lige at ringe til min fætter og sige tillykke m hans fødselsdag igår... ja sorry havde glemt det og han er skuffet over mig... JEG BRÆKKER  mig over det BVADR...!!!!  Ville ønske jeg havde mere mod og mindre frygt i livet over at få afslag.. for så havde jeg nok spurgt C om han ville komme herud.. kan bare ikk.. tør ikk.. hader frygt og angst for afslag...!! Hader generelt min angst og min psyke..!!

slut for nu.. gider simpelthen ikke mere....

bvadr.. er ved at brække mig over mig selv...

Ja hvorfor har jeg bare en tendens til at få folk til at blive sure, kede af det el total trætte af mig....!? Er jeg virkelig SÅ slem en person at omgåes... jeg begynder sku mere og mere at tro derpå...! For får jo ikk rigtig andet at vide...!! Folk er super gode til at fortælle mig en masse negative ting omkring mig, så er jeg for ung, så er jeg for dum, så jeg for bedrevidende/kloge åge, så er jeg syg og ja alt hvad den medfører er lutter negativt, selvom folk åbenbart er SÅ skide skræmte over at spørge ind til mig hvordan den påvirker mig... nej i stedet er det bedre atkonkludere; du fylder og rummer for meget for mig nu, så dig vil jeg aldrig...!! Øh okay, så jeg skal altså stemples for min opvækst.... hvorfor skal folk være SÅ dømmende, hvad sker der ved at spørge ind til noget.. ku jo ske man fandt ud af noget positivt i stedet for det altid er noget negativt...! men nej jeg skal dømmes... for helvede hader det skal forfølge mig rundt.. gider ærlig talt ikke mere...!!!

Idag var jeg så, så genial at skrive på face at jeg havde det dårligt.. c skriver og spør hvorfor... efter lidt tid får jeg ham det fortalt...! Og ja vi ender med at skrive noget tid om det... men ja han vælger så til sidst og logge af, ikk vil svare og da jeg spør hvorfor.. kommer det bare fra ham koldt og kynisk/ligegyldigt...; "du er alt for meget over mig ligenu, sorry for dine problemer men jeg kan ikk overskue dem nu." Ber ham så sige det i stedet for (ligesom jeg har gjort SÅ mange gange før)... og spør samtidig til hvad han mener med at jeg er over ham?... hvortil han svare; "du er bare over det hele siden jeg spurgte, ringer skriver og er bare ARGH..." Jamen det er da også voldsomt dejligt at få at vide, få den kastet i hovedet også.... super lækkert NOT.... og han ved jo godt hvorfor jeg ringer, ligesom jeg plejer, det gør han i hvert fald hvis han bruger tænkeren, nemlig fordi han så tit misforstår det jeg skriver...! Men ja får ikk en chance for at snak med ham, for han er ret så ligeglad...!! Og ja nu tænker jeg bare lidt... er det så det?!?! Var det hans måde at sige på at han ikk kan rumme mig, bare uden at sige det!? Jeg ved det sku ikk.. har ALDRIG oplevet den ligegyldighed fra ham før... men ja det er nu sikkert meget godt.. el noget...!?!?! men hva jeg finder vel ud af det på et tidspunkt... når han gider finde sine fingre frem igen, for at kontakte mig... for ja nu må jeg jo bare lade ham være.. gider sku ikk få smidt i hovedet at jeg er "over ham og at jeg fylder"....!! For alt jeg gør er at prøve og være der for ham, så meget som jeg kan...! Har hørt på en masse m N. selvom det gjorde ondt, det samme m S. og ja også Nelle... men ja det gør nu ikk ondt, ikk mere, for nu kan de sammen og det gør mig glad..!! troede aldrig jeg sku sige det, fordi hun virkelig har sat mit pis i kog mange gange, uden at kende hende...! Så håber jeg bare det fortsætter for dem at de kan sammen...!

men ja er nok kommet til det punkt jeg frygtede aller mest.... jeg mister ham... fordi jeg er en belastning...!! ARGHHHHH hader mig selv... og for at jeg ikk bare kan holde min kæft lukket.. lukke alt inde i mig selv, det var sku meget bedre sådan, så var der i det mindste lidt tilbage...!!!

derudover mener en hvis hr J at han lige sku kontakte mig igår.. endte med to timer i telefon.. om ja alt og intet.. og om hvor meget han savnede mig og fortrød han havde valgt mig fra sidst vi prøvede at få det til at køre... men ja jeg tør sku ikk prøve igen og har egentlig heller ikk lysten.. kan sku ikk gå ind i noget, halvhjertet... og jeg har ikk mit hjerte med deri.... for ja det ligger i splinter hist og pist og her og der...! Og ja hvis jeg fik noget for ham, og ja startede noget op.. ja så ville det gå ud over andre relationer også jo...!! Og ja det vil jeg jo heller ikk at det skal gøre...!!!

Vil IKKE MISTE... hvorfor skal jeg altid miste?! er jeg åbenbart ikk mere vær...!? tror efterhånden ikk derpå.. selvom det var begyndt at gå fremad på amager... men ja nu er det hele tilbage i KAOS.. og jeg ved ikk hvordan jeg skal komme op igen..!! Måske sku jeg bare lade mig indlægge... og så kan de proppe mig med alt deres lort.. så kan jeg blive fed igen og ja.. kan folk så li mig!?! FUCK I HELVEDE JEG HADER MIG SELV..........!!!!!!!!!

slut gider ikk mere, selvom der er masser i hovedet endnu, orker bare IKKE mere...!

hvorfor?

Hvorfor er jeg så dum altid... ville ønske jeg kunne lade være... men efter en hel dag i bekymring, ville jeg lige gå ind og se om C havde skrevet noget på sin blog... se om han var okay... for ja han har sku gjort mig lidt el faktisk meget bekymret her de sidste 2 dage(lør+søn)... 

han er været helt stille.. og ja svaret halvt og sådan... ikk sådan som han plejer i hvert fald.. og blev urolig for om han var okay...! Lige nu, lige da jeg var på vej i seng, ligger/sidder her faktisk allerede, går jeg ind og læser, dum som jeg er...! For ja, slut afsnittet, kunne jeg godt have været foruden... han tager over til en af de andre og sover.. ja det står der ikk direkte, men ja ved at kæde den sammen med vores samtale på msn tidligere.. ja så er han der... jeg er jo ikk helt dum og tungnem..!

Mener han har spurgt om det har ændret noget/ville ændre noget.. hvortil jeg har svaret nej(er dog ikk sikker el om det bare er sådan i mit hoved jeg husker det) Uanset hvad, ja så har det ændret noget...! Det har ændret det sådan, så at jeg tror jeg får det mærkeligt næste gang vi ses, vil have det mærkeligt med at han skal sove her el jeg der(selvom jeg nok ikk kommer til det mere) fordi jeg måske vil sidde med en tanke i hovedet om han egentlig ønsker at være her el hos hende der!?! jeg vil jo et være en el anden erstatningsdåse! Jeg er jo ikke et stykke legetøj, men et menneske lavet af kød og blod og med følelser også..! Og samtidig så vil jeg jo bare gerne at han sover her og bare blir her, for han, ja gir mig bare alt... skræmmende at indrømme, men sandt..!

Derudover så har jeg snakket en del med min veninde om ham og jeg.. og hun siger bare.. hvad fanden sker der for jer? det er jo jer to der skal være sammen, det er da SÅ tydeligt for selv den største idiot og tungnemme person..! Men hvad fanden i hele hule helvede hjælper det når manden ikk ser på mig sådan.. han ser mig som en der er go i sengen(siger han da i hvert fald jeg er) og det er så det... nej så deler han den mest betydningsfulde lille prinsesse med mig <3 ..... MEN ja han ser mig ikk sådan.. og det må jeg forholde mig til, ligge låg på mig selv, for ikke at miste ham, for det vil jeg for guds skyld ikke..! Men det gør ondt, ondt igen ikke at være god nok.. god nok til at blive holdt af og holdt om, for mere end bare sex...!!

Sexdyr - er det, det som jeg er blevet !? sådan en som man bare kontakter når man har lyst og så hopper jeg og springer derfor..! Nej det er jeg jo ikke.. og jo måske for C.. MEN ja jeg kan ikke gøre som ham, være sammen m andre.. for jeg føler mig klam og ulækker og modbydelig og kan slet ikk gøre det, tanken derom gør at jeg føler mig utro.. og det håber jeg satme aldrig nogensinde jeg skal være igen, føj det var ubehageligt, selvom forholdet var slut, bare ikk m ord, men alle følelser var væk og havde været det længe, der mangede bare orderne = jeg vil ikke dig mere, vi må stoppe...! Jeg kunne bare ikke sige disse ord, fordi jeg er bange for at sårer andre personer, og det vil jeg bare ikke... det gør SÅ ondt... og jeg har selv været ude for det SÅ mange gange, at folk sårer mig, men ja et sted det høre med til mig og kommer om i rygsækken og blir rystet sammen med det andet..!

Samtidig så har jeg en ustyrlig lyst til at gøre det, være sammen med andre, kun for at se hvordan C ville reagere derpå, ikk at jeg tror på det ville røre ham en dyt, for at være ærlig...! Jeg kan bare IKKE gøre det...! Havde faktisk en aftale idag (som er lavet imens C var i england på studietur) sammen med R. og evt C hvis hun var hjemme, vi skulle tage nogle billeder hjemme v dem, dog en noget anden genre end tidligere, hvilket ville betyde ja at jeg sku være sammen m dem og det sku på billeder...!! MEN så flækkede jeg i søndags i skeden = AV FOR SATAN I HELVEDE + jeg fik min mens onsdag + min bror sagde vi sku komme og besøge ham søndag i stedet for lørdag pga T ville komme lørdag..! Så jeg skrev og aflyste.. da det jo ikk ville kunne lade sig gøre..! Men hold da op det føltes som en lettelse.. ikk fordi jeg ikk vil se dem/R el snak m dem/R, for det vil jeg helt bestemt gerne.. men ja den her gang føltes det FORKERT.. fordi nu ser jeg C, selvom det kun er for sex og ikk andet.. så kan jeg bare ikk gøre det...! da jeg fik taget billederne i sommers var jeg en fri fugl HELT fri.. og der var intet problem i noget, men vi lavede dog heller ikk noget.. ikk mere end noget flirten som altid haha ;)

Fredag aften skriver min bror jeg ikk skal derned alligevel pga nogle ting.. kort efter laver jeg en aftale med et par om at ses med dem lørdag...! Ikke til sex, men bare vin og snak... lørdag vågner jeg jo som tidligere nævnt og har det ad helvede til..! Får aflyst, men har dog stadig intet hørt fra dem... dem om det, jeg har intet skrevet forkert..! Men jeg følte mig lettet efter at have aflyst, for tænk hvis det var blevet til mere.. så var jeg jo bare en billig kost...!! Ej jeg må nok bare indse, at jeg IKKE kan se andre imens jeg ser en... altså alene... for kan godt se andre m den jeg er sammen med..! er jeg normal... jeg tvivler sku..!!

nå slut fra nu af, kan ikk mere og jeg må hellere prøve at se om jeg kan sove, så jeg kan komme op imorgen og afsted til amager..!

Håber dog stadig C skriver hvis han hører noget fra skolen om han kan blive overflyttet, håber det virkelig for ham, for ja han lider sku ret hårdt ude på skolen.. og det gør sku pissehamrende ondt :(

Giv mig ikke.

Giv mig ikke din styrke,
men vær stærk,
så jeg kan finde min.
Giv mig ikke din visdom,
Men fortæl, hvor den har kilden sin.
Giv mig ikke dit liv,
men lev,
Så jeg kan leve mit.
Giv mig ikke din kærlighed,
men elsk mit hjerte frit.
Giv mig ikke din glæde,
Men vær glad, når jeg kan finde min.
Tag gerne fra mig min smerte,
men gør den ikke til din.

Sang med Sissel Kyrkjebo -
Tekst af Bjørn Eidsvåg(norsk sangskriver og præst og har bl.a. arbejdet på Lier Psykiatriske Sykehus i Norge.)

Pyyyh det er lidt svært for tiden synes jeg...! Og alligevel er der så mange ting som er okay lette..!

Igår, var det egentlig lidt svært om aftenen, for sad og skrev m C, som så sku ha besøg af en anden...! det var så hvad det var, er jo ikk andet end bare at acceptere det..! Jeg skriver så ikk til ham ud over lige kort en sms...! Men ja så ligepludselig skriver han til mig på msn.. selvom hun er der.. det var sku ærlig talt lidt mærkeligt...! Men er da glad for ikk at være hende, for så ville jeg sku føle mig dum og overflødig...! Nå men vi skriver så frem og tilbage og jeg glemmer egentlig hurtigt hun er der.. og det dukker kun op i glimt...!! Så vi skriver bare som vi plejer...! Og ja først lidt om SD som vi er inde på og hvor jeg så skrev m nogle andre.. men derefter da jeg slutter med dem.. ja så skriver vi igen... og blir egentlig ved egentlig til kl er 2 i nat.. det var rart og vi fik snakket om mange ting... for helvede hvor har jeg bare savnet det SÅ meget at snakke med ham på den måde, både dybt og ja la la...! Meget omhandlede hans datter.. og ja så fik han tårerne til at trille ned af kinderne.. for han sagde jeg var den eneste han delte hende med, der blev jeg rørt og stolt... og følte mig meget ydmyg...! det var STORT at få det at vide... hold da op...!

Derudover så snakkede jeg jo m dem fra SD og ja fik egentlig lavet en aftale ret spontant med dem, og ja havde egentlig også lyst til at se dem... men ja idag da jeg vågnede føltes det bare helt helt forkert, der var noget der bare ikke hang sammen i mit hoved.. en blanding af det jeg fik at vide igår af min bror, planerne der pludselig blev ændret, og angsten der poppede op overfor fremmede...! Så idag, fik jeg aflyst det, sendte en sms om at jeg ikke kunne, og fik ikke løjet el noget, men skrevet sandheden deri...! Det var svært at gøre og jeg hader det, for ja er bange for at skuffe folk... og blive afvist på det grundlag, at jeg aflyser en aftale..!! Og ja nu sidder jeg lidt med den følelse at det er jeg blevet, for skrev til dem omkring kl 12 og ja kl er nu 16.30 og har ingen tilbagemelding fået derfra...!

Min bror skrev også en sms imens jeg skrev m dem fra SD.... at jeg ikke kunne komme ned/over til ham og besøge ham alligevel pga han havde meddelt det for sent til vagterne...!! Så planerne blev ændret... og jeg gik lidt i panik.. og ja følelserne om at hade sig selv kom igen.. for fik følserne om han egentlig gider se mig...! han ved jo at det ikke bare er en tur på en time for mig, men nærmere 2,5-3timer...! Det gjorde ondt meget ondt....!! Igen blev C min redning... bare en "lille" ting med at jeg ikk ku få de penge derover fra hylede mig helt ud... for fanden altså hader min økonomi spiller så stor en rolle for mig og min psyke...! Men c ville heldigvis gerne hjælpe mig, ligesom altid når jeg spør, og det er noget han kan...!! Har ikk svaret min bror, og det har jeg det også dårligt med, men ja er bare SÅ ked af det, såret og ja bare helt smadret indeni... igår resulterede det også i tudeture, rysteture og ja stort set ingen søvn i nat... for hunden da hvor gør det ondt..!! øv altså..!!

Men ja fire aftaler på en uge aflyst.. flot klaret søster lagkage... :( 3 idag, en aftale m en i jylland, fordi jeg ikk ska derover alligevel, en anden aftale også i jylland, igen fordi jeg ikke skal derover.. 1 herover m dem fra SD, og ja så en imorgen m R, men den blev aflyst for et par dage siden, fordi det ikke kunne lade sig gøre af flere årsager..!

Jeg må vel venne mig til det når jeg gør det hele tiden... øv bøv, hvor jeg hader det... :( især fordi 2 af dem ikk har svaret mig... den ene aftale i jylland i aften, hun har ikk svaret og ja den anden m dem fra SD har heller ikke...!!!

Det jeg har allermest brug for lige nu, er bare at ligge og se noget tv/film, og bare slappe af, og ja allermest at blive holdt om/putte...! Men jeg er bare ikke så skide go til at bede om hvad jeg har brug for, med mindre andre siger det først, el jeg er virkelig virkelig presset ud i det...!!!

Over and out for know... gider ikk mere pt.. er træt/udkørt.. og ville ønske at blive holdt om og holdt af..!

Natten

Natten i nat har været rent helvede.. ikk spor sjov, langt fra. Ved godt det ikke er meningen at nætter skal være sjove, men afslappende, så man kan lade op til dagen efter, men ikke engang sådan er mine nætter, langt fra, og natten i nat var speciel slem.. øv øv..!

Hader mine følelser tit og ofte får lov at styre mig i stedet for fornuften.. ved godt at det er et af mine problemer, som jeg også skal arbejde med ude på Amager, og ved det blir en af de sværreste..

Igen i nat, var det følelserne og hadet til mig selv der kom på spil, og gjorde så at jeg ikke kunne sove. Nørj det var hårdt. Tænkte og tænkte.. hvad er det jeg gør galt altid, for på en eller anden måde ender jeg altid med at blive såret.. tænkte hvorfor kan/kunne jeg ikk bare sige ærligt hvordan jeg har det med vedkommende som spør mig.. og kom i tanke om, nårh jo det ved jeg godt, jeg mister derpå, ligesom jeg altid gør, ligeså snart jeg lukker op for mine følelser lader dem komme ind, el rettere de lader sig komme ind, er ikk selv herre over dem..! Folk kan åbenbart ikk håndtere at jeg har følelser for dem, så jeg vælger at lade være at snakke om det, det gør ALTID ondt på mig bagefter jeg har åbnet mig... ALTID bliver jeg såret, og ALTID mister jeg derpå...! Så når jeg endelig har fundet en som jeg for guds skyld ikke vil miste, så skal jeg i hvert fald ikke være 100%ærlig og sige hvordan jeg har det, for han flygter sku da fra mig, og forsvinder, lige præcis som alle andre, hvordan ska jeg tro andet, når jeg ikk har prøvet andet!?!

Samtidig var jeg sur, på mig selv, hadede mig selv for at have skrevet til ham, "jeg ville ønske du havde været ærlig overfor mig" HVORDAN kan jeg tillade mig at forlange og ønske det af ham, når jeg ikk selv er det overfor ham? Ved godt det er på to helt forskellige plan.. 2 helt forskellige områder... men de hamler sammen alligevel..!!

Samtidig fik jeg følelsen af ikke at være go nok, ikke tilstrækkelig nok... ikk noget vær... og ud af 3 var/er jeg nr 3... og vil altid være det i mit hoved.. hvis der havde været 10 havde jeg været nr 10 uden tvivl...! det er ikk så sjov en følelse at have... men ja den passer jo meget godt tl mynsteret fra tidliger.. altid nr 2.. nu er jeg bare degrderet til nr3... wauw fantastisk ikke? og hvad gør jeg ved det.. ikke noget, for hvad skal jeg gøre, jeg er bange for at miste, miste helt, så hellere nyde den tid vi kan være sammen, og så håbe på at han er ærlig overfor mig senere, da jeg har bedt ham om at fortælle at ligeså snart han er i et forhold igen, så stopper han og jeg, for det vil jeg ikke igen.. ALDRIG....! det nedbryder mig for vildt og gør pisse hamrende ondt og er ulideligt...!!!

Det eneste der var positivt ved natten, var min telefon, hver gang jeg skulle tjekke tiden, popper den kønneste lille pige frem og er super sød og cool at se på...

hvordan den lille pige kan have så stor indflydelse på mit humør, er mig en gåde... jeg kender hende jo ikke.. har set hende på billeder, hørt om hende, men aldrig hørt hende snakke, aldrig mødt hende. For selvom lysten er dertil, er det umuligt...! 

Hun kalder bare smilet frem i mig, og en uforklarlig glæde...!! Nogle mener vel jeg er ondsvag, el tosset pga hun nu er på min baggrund... men det var hun også på den gamle telefon, ku jeg se da jeg kort fik liv i den. hihi, det var sjovt at se..! Men det er hun nu engang, og ja kan hun give mig bare 5min glæde om dagen, så er det det hele hver, så kan folk tro og synes hvad fanden de vil...!!

Sjovt hun kan have så stor en indflydelse, nu hun ikke er min...! Med mindre man spørger damerne/mødrerne i hallen.. hahah.... For så får man både kæreste og barn ved at drikke varm kakao sammen.. hihi...!! Gid det var så simpelt og enkelt, men sådan er det jo ikke irl ;) hihi men sjovt var det og bragte mange smågrin frem haha...!

over and out..

Tanker der popper ud af hovedet..

Lang tid siden sidst...

blev lige gjort ubevidst klar over at jeg ikke har fået skrevet noget længe herinde...!! Måske sku jeg komme igang igen..!?!?!

Men samtidig frygter jeg at starte igen. frygter at jeg en dag sku gi ham lov at læse med heri, give ham et indblik i hvordan jeg har haft det med ham og til tider stadigvæk har, åbenbart, fandt jeg lige ud af.. hmm ikk lige den fedeste opdagelse lige nu...! SHIT FUCK PIS LORT !?!"=I!¤I!="¤!`"¤)(¤ ja ord kan vidst ikke beskrive hvor øv det er at de åbenbart synes de sku dukke op igen.. blive vækket til live...! Røv og nøgler altså..!!!!

Fik "adgang til mere af ham" idag... det skræmte mig ikke.. ved ikk om han er bange for det sku skræmme mig? Eller hvad det er med ham.. han er sku nogle gange "mærkelig" og meget svær at greje..! Og samtidig var det faktisk rart at komme derind...! For FØRSTE gang fik jeg et indblik i hvordan jeg var i hans hoved.. el lidt... for det var ikk meget der stod.. måske både godt og skidt..!?

det eneste jeg mangler fra ham er fandme at han gad være ærlig overfor mig, når jeg spurgte ham om noget, og svarede derpå, i stedet for bare at springe det over el svare på en helt anden måde..! Og jeg mener ikke at jeg skal blive ved og ved og ved med at spørge.. for ærlig talt det gider jeg sku ikke..! Det kommer der intet godt ud af..!

Kunne godt tænke mig at jeg en dag kunne finde mig en som ham, men bare en som også ville mig mere end ham... for han gør jo alt det jeg gerne vil have.. el næsten (bortset lige fra det med de andre, som jeg lige fandt ud af, men som jeg ja godt havde regnet ud, er jo ikk helt dum jo, selvom han ikk svare derpå.. så ved jeg jo godt hvorfor ;) ) han får mig jo til at føle mig godt til pas, får min angst til at forsvinde stort set, for min psyke til at køre op på den gode måde....! Men findes der sådan en mere derude, en som ham...?? altså vil jo ikk have ham erstattet, for det kan han jo ikke.. han er den bedste ven jeg kunne ønske mig, men angsten for at miste ham sidder stadigvæk i mig... og vil nok altid gøre det lidt :( desværre...!

Nå hele det her indlæg sku altså ikke handle om ham, selvom han fylder rigtig meget i mit liv, i nogles øjne måske for meget.. men ja deres mening og holdning derom... min er en anden... og der fylder han lige det han skal..!!! Han er sku den største støtte jeg kunne få og har haft...!!!

Hvordan går det mig så ellers nu...??

Har fået lejligheden :) hold kæft det er en lettelse og nørj hvor er det dejligt :) er super glad for min lejlighed og er okay tilfreds med indretningen efterhånden mangler dog stadigvæk lidt, men hva det gør man vel altid.. ;) hihi

det eneste som er hårdt herved er nabolaget... det kunne jeg sku godt have været foruden...!! øv hvor er de altså ikk særlig gode mine naboer :( Håber dog på at jeg i næste år kommer til at kunne bruge min have rigtig godt :)

Er startet behandlingen på amager... tror på at det er det rigtige og det der skal hjælpe mig fremad i verdenen, sammen med mig selv self, det kræver det jo altid... for hvis man ikk selv går ind til det med troen om det kan hjælpe, så gør det, det heller ikke...!! SÅ TRO PÅ DET... og DET GØR JEG :D

Derudover så er min bror røget ind og sidde... FUCK I HELVEDE det er hårdt... den dreng betyder jo ALT for mig... han er MIT ET OG ALT... aldrig er der kommet nogen foran ham... aldrig, en var ved det, men ja ham har jeg været tvunget til at skubbe følelserne væk fra... fuck det er skræmmende, at en ku komme ind og betyde SÅ meget og stadig gør, men jeg nu må ligge ham længere væk...!!! Jeg vil og skal ikke fanges i helvedes følelsesregister igen og blive bundet i det umulige spind...!!

Men det er hårdt at sidde her.. sidde SÅ langt fra ham, høre noget fra ham i starten men ja nu ikk høre det mindste kvæk fra ham, og sidst jeg snakkede m ham, var han v at knække i stemmen og lå derfor på.. :( Nu får jeg at vide kort forinden at jeg skal derind, nemlig søndag, at han har problemer herude også.. og han er ved at gå i stykker indeni sig selv derinde.. men fordi han er den store matcho-gut han er, så vil han ikk vise følelser... FUCK I HELVEDE det gør ondt, gør så ondt jeg tuder...!! Tuder over at jeg er så dårlig en søster, at jeg ikk har passet bedre på ham, vist ham den rette vej i livet, i stedet for det her.. :'( øv øv øv igen følelsen af fiasko :'(

derudover er min mor og hendes kæreste ved at gå mig på nærverne.. og jeg er ved at brække mig over dem.. synes ikk engang det er rart at være sammen med dem, hader det vaktisk..!! Og den anden dag i telefonen ville hun så have at min bror, de to og jeg skulle ud og spise på resturant i århus i det nye år, når min bror er kommet ud... som en rigtig lille kernefamilie ØV HVOR JEG BRÆKKER MIG...!!!! Og idag, vender hun sig og blir til den "mor" jeg kender.... skælder og smelder og ligger al skyld over på mig... for fuck sake hader det..!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Tror efterhånden den eneste grund til kontakten er der, er pga min bror, og pga resten af min familie... men hvis det stod til mig selv, så var hun der ikke... hun er ikke min MOR hun er en "veninde til familien, som bare er der"

nå nu stopper jeg det er vidst blevet en længere roman, sådan blir det vidst tit fra mig.. hov hov hov... undskyld til jer der læser mig...!!!

Hmm.. en blandet følelse indeni... både glad men også meget sur

Igår var jeg henne ved min bedste ven gennem de sidste mange år, J...
Fik så at vide at han sku være far.. fair nok og tillykke og alt det der, er glad på hans vegne fordi han ønsker det og er sikker på at han blir en go far...
Han sku så ikk være sammen m moren... ok, det er os fair nok....

MEN så kommer mit kæmpe dilemma... hvor jeg bare blir mega harm på moren... selvom jeg ikk kender hende... (har ikk mødt hende som sådan, vidst kun et "hej" nede på hendes arbejdsplads/gamle arb.plads...)
Hun vil IKKE have fælles forældremyndighed.
Hun ved IKKE endnu om han må være med til fødslen.
Hun vil IKKE lade ham se barnet efter det er født, mere end 2timer*2 om ugen(mener jeg det var ellers var det kun 2timer ugentlig) HOS hende..
Han må IKKE passe hans eget barn før efter et ½år... fordi hun mener at barnet IKKE kan undværre sin mor så længe... GRRRR...
Alt dette vil sige, at Farmor/hans mor + søskende + Farfar/hans far, IKKE kommer til at se deres barnebarn/nevø/niece... andet end lige ved fødslen.. HVIS hun gir lov dertil.. og ellers ikk før efter det halve år er gået...!!! Med mindre han får lov af hende til at ta dem med derned...
Derudover vil det sige, at han som FAR IKKE, kan få lov at vise hans barn frem til venner/veninder osv, som jeg ved han gerne vil... for han er da glad for at sku være far.. og holder da af det lille væsen allerede det kan jeg da se.. og ku se han blev ked af bare tanken om ALT det han går glip af... bare fordi hun har valgt som hun har gjort...!!
OG han kan IKKE gøre andet end at holde sig på talefod med hende, fordi ellers er han bange for at miste kontakten til barnet helt og aldeles...!!!

Det værste ved det hele er at i følge statsforvaltningen, har han INGEN rettigheder...
De siger nemlig der, at han KUN har krav på;
½time om ugen, efterfulgt af lidt mere om ugen jo ældre barnet blir(kan ikk huske det helt præcist) og ja så efter et ½år... så må han passe barnet m overnatning...!
Han har IKKE krav på fælles forældremyndighed, da de ikk har boet sammen el været gift...!!!IHHHHHHH ØØØØØØØØØVVVVVVV hvor er det nogle LATTERLIGE regler....!!!

Er SÅ ked af det, samtidig med at jeg er sur og gal over det.. samt skuffet over hende moren... på hans vegne...!!
Det der påvirker mig endnu mere, er at jeg ku se hvor GLAD han var over at sige han sku være far, MEN samtidig da vi snakkede senere om det og hvordan det sku foregå og sådan.. ja så så jeg bare en utrolig KED AF DET J. og ØV det var hårdt... lige med ét, glemte jeg alt om mig selv og mine problemer, for de var langt fra så slemme som hans...!!!
Det gør så ondt indeni mig, at jeg faktisk får tårer i øjnene over at skrive det, men blir bare nød til at komme ud med det...!!!!

Øv hvor er vores system DÅRLIGT i forhold til fædrernes ret...!!! Synes jeg...!!!!

Turen over igår m.m.

Turen mod det jydske... var hård...!

Startede m at sku have flyttet mine ting fra Valby mod Albertlund. X'en kom og hentede det, for havde fået overtalt ham til at tage det ud til ham igen og stå, selvom han havde sagt at det der kom ud af lejligheden, kom ikke tilbage, MEN det fik jeg heldigvis lavet om på..!
Det gik som sådan godt og ja, det gik hurtigt... hvilket var helt fint, og nørj hans bil var PROPPET bagefter!
I kom så til lejligheden, hun sku ha nøglerne samt afl noget til mig hun havde lånt, og ja så snakkede vi lidt, samt vi fulgtes ned til stationen, hun hjalp mig derned, med mine MEGET STORE TASKER... 1 KÆMPE taske m hjul, en STOR sportstaste og en STOR computertaske, ALLE PROPPET til renden...!
Jeg kom derned, bussen kom ca et kvarter efter, og jeg fandt buschaufføren jeg skulle med... som er min Pap's kammerat... Han havde sørget for en plads oppe foran til mig samt en gratis tur... så det var jo fint...
Der kom så en der sku sidde v siden af mig, egentlig en sød ung kvinde, som jeg talte rigtig godt med, hun var også tilflytter til sjælland og sku så til jylland for at besøge sin kæreste, der boede i århus...! Vi snakkede faktisk stort set fra valby og til sj. odde... og så sku vi med færgen.. og der startede HELVEDE...

Jeg er IKKE søstærk og kunne mærke at vi bevægede os på vippende grund, min angst blev slem, da telefonforbindelsen røg ude på vandet... og dermed mit liv... sådan føles det i hvert fald nogle gange for mig...
Jeg gik i panik, gik i butikken for at købe noget jeg ku tygge på... fik det, gik så uroligt rundt, indtil jeg fandt et sted på en stol/sæde, yderst, hvor jeg ku sidde og se tv og håbe på jeg ku abstrahere fra alt det "onde"... og prøve at gøre som jeg har lært på mit ophold på stolpegården... men nej, INTET ville hjælpe :(
Min telefon blev holdt i hånden, MEGET KNYTTET i hånden, var helt bange for at den var gået i stykker der bagefter... men heldigvis nej...! Mine kæber var også ømme pga jeg havde bidt tænderne så meget sammen, samt jeg frøs meget, havde stivnet kroppen så meget af anspændthed... så sejlturen var MEGET ubehageligt...!!!
Vi kom mod havn, dejligt og ja så var vi på århus rutebil station... dejligt...!!

På stationen, sku PAP hente mig, jeg har aldrig mødt ham før der, så det var jeg også spændt på, men det gik fint og han er rigtig sød og rigtig sjov :) så det var helt fint... vi snakkede hele vejen til Hammel, hvor vi kørte hjem til mormor og morfar samt min mor var der.... min mindste kusine og fætter kom og hilste på samt min moster.... jeg gik derefter i seng... for hold da op det havde været en hård dag psykisk... så jeg var helt færdig...!!



Idag;
Ja her er ikk så meget at lave.. så jeg kedede mig... helt fra start af...
Valgte at gå ned til min moster + familie, var der nogle timer, tog så ned og handle m hende, derefter var jeg hos min mormor og morfar igen, hvor min mor var kommet.. hun tog afsted jeg gik ned til min moster, hilste på min ældste kusine og fætter kort og gik derefter op igen.. Så kom min bror, han havde tidligere været forbi 5min bare for at sige hej til mig, men han var smadret efter han havde været til fest igår...!! Da han kom senere, sad vi og snakkede i en times tid og fik en "sommersby" og ja bare hyggede.. ihh det var dejligt, han er den person jeg savner allermest når jeg normalt er på sjælland... han betyder SÅ MEGET for mig...!
Han tog afsted og ja min mormor og jeg kørte over til min "kusine", hendes hund har fået valpe natten til idag.. og ja jeg kedede mig stadig og ville afsted og ud og se noget...
Det tog mange krafter, for ligepludselig kom mine to andre "kusiner" også forbi.. og ja lige pludselig var det MANGE mennesker på en dag og tog meget på mine kræfter... så ja nu er jeg helt bompet og færdig... sidder på værelset, er på computeren og ser/hører tv2, orker ikk mere.. og tror jeg ender med at gå tidligt i seng... og så håbe på at jeg kan falde i søvn...!!!

Frustreret.. og ked...

Dagen idag, er den jeg har haft frygtet i nogle uger nu... dagen hvor han skulle stoppe... jeg havde egentlig besluttet mig for at blive hjemme.. men nej det kunne jeg bare ikke... for hvad ville de andre tænke og han havde jo også selv spurgt igår om jeg ikk kom idag... så tænkte jeg måtte jo nok hellere dukke op... og dagen deroppe blev faktisk ikk så slem endda... jo det var mærkeligt at være der, velvidende at det var sidste dag deroppe sammen med ham, sammen med trydheden og stabiliteten, som fulgte med ham...! Der er da de andre deroppe og det er jeg super glad for.. men af dem er der egentlig kun få af dem, som jeg føler mig tryg ved... og øv hvor er det hårdt at indrømme... :(
Det blev egentlig først slemt da han begyndte at finde sin kasse frem, tømme den og sortere hvad der skulle gemmes el ej... der gik det op for mig.. nu lige om lidt.. så er det slut... så forsvinder trygheden og tilliden... øv det var ikk sjovt og tårerne pressede på, men jeg tog masken på, viste mig som den glade pige/unge kvinde som jeg nu engang gerne vil være... MEN så begyndte der at komme lyn og torden og jeg blev BANGE og SKRÆMT øv det var ikk behageligt tvært imod... det hele kulminede sammen og ja så kunne tårene og angsten ikke holdes inde... men ja var så heldig at det var derefter, så ingen lå mærke til at det også havde noget med ham at gøre... det bilder jeg i hvert fald mig selv ind...selvom jeg da tror han godt ved det...
Der var frokost, de andre gik derover og ham og jeg blev lige 5min ekstra derover.. bare for at han kunne få sine ting med og så vi ku snakke imens... det dårlige vejr stoppede imens og vi gik over til spisesalen, satte os ned og fik ellers puttet noget i hovederne... (øv det blir svært når han ikk er der.. for hvem skal jeg så spise overfor.. pyh... øv hvor er det faktisk hårdt...) og derefter sad vi alle bare og snakkede efter maden, men holdte fast i ham, under bordet selfølgelig.. så det ikk blev/sku opdages af de andre kursister :) hihi
Da vi skulle gå fulgtes jeg med ham... den vej som jeg plejer at tage hver tirsdag med ham.. togene var forsinket pga uvejret... :( så han spurgte om jeg ikk ville følges med ham til den station han skulle, (han ved jeg ikk kan lide at være alene og slet ikk udenfor og da slet ikk m det offentlige) så det gjorde jeg...!! Vi holdte om hinanden derhenne og så gik han... nøj det var mærkeligt og skræmmende... meget skræmmende.. og nørj hvor er jeg bange lige nu.. prøver at gøre alt muligt andet, bare for at få tankerne væk... men det er svært...! For jeg er ked af det og bange... :(



Ud over det.. så ringede min sagsbehandler til mig imens vi stod og ventede på toget... og fortalte mig DÅRLIGE nyheder.. :(
Jeg var til møde den anden dag på kommunen, med min støtteperson, og der fik vi gennemgået m bolig og ordnet så jeg ikk skal ud i job inden behandlingen er afsluttet på amager sygehus.. Min sagsbehandler sagde at han mente at nu måtte de snart begynde at tilbyde mig en lejlighed, for nu var det jo ved at være op over... Så han ville kontakte bolig-fiduserne på kommunen og se hvordan det hele stod til og presse lidt på, og så sagde han til mig at nu måtte det snart lysne og jeg måtte begynde at se lysere på det...! Han skulle også undersøge om støtteskrivelserne var kommet, både fra den øverste i psykiatrien samt fra amger sygehus overlægen...
IDAG da han ringede.. ja så siger han at der IKKE ligger nogen støtteskrivelse fra nogen af dem.. HVAD FOR NOGET????? Det kan da ikke passe tænkte jeg... Jeg var til møde m ham den øverste i START FEBRUAR.. hvor han sagde at han lige havde fået at vide han skulle skrive den, og ville gøre det når mødet var slut.. og ja nu skriver vi MIDT JUNI og han har stadigvæk INTET sendt...!!! FLOT SPADE... det er det der er skyld i at jeg IKKE har fået tilbudt nogen lejlighed... jeg kunne måske have haft en lejlighed nu i stedet for at have kørt mig helt ned.. men nej nej, det skal jeg åbenbart..!! HVORFOR gør de det? og HVORFOR har det INGEN koncekvenser for dem.. det har det KUN for mig :'(

Jeg er led og ked af det, er såret og samtidig MEGA GAL... hvordan kan folk gøre sådan noget.. det er mennesker de har med at gøre sku da ikk robotter :'(

slut for mig nu...
Tager snart ind til I inde i byen, så vi kan spise lidt sammen og derefter gå i TIVOLI til koncert... Og så håber jeg at jeg kan nyde det og glemme lidt af alt det dårlige fra idag :(

Hvorfor??

Min psyke går nu ikke kun ud over mig selv mere, desværre, det er åbentbart blevet så slemt at det nu også skal gå ud over folk omkring mig, øv øv, igår var det så min mormor. Er der nogen der fortjener det mindst muligt så er det da hende, for hun har været der gennem alt og støttet op, altid parat til at gøre alt for mig.. mere end for nogen anden overhovedet..!
Men jo det gik så ud over ham igår... fordi jeg blev usikker, bange, frustreret samt øv behandlet af hende... selvom nogle måske bare vil kalde det et hystade anfald samt at jeg er et møgforkælet "barn", at jeg skal lade være og forvente så meget og tro jeg kan få det hele... MEN det er heller ikke det jeg gør... Jeg kan bare ikke have at folk de lover mig noget og så laver det om igen og det hyler mig især ud hvis de gør det kort tid forinden det lovende!!
Sådan var det der var den anden dag..

Jeg står pt uden bolig, uden fast tag over hovedet.. og i uvisheden om hvornår jeg får en...!
Jeg har ikke mulighed for at blive her i KBH, da jeg ingen familie har herover og kan bo ved dem, samt ikk lige nogen jeg kender hvor jeg kan bo ved i længere tid... DERFOR tager jeg til jylland om 2 uger, i 3 uger, over til min familie som bor der... i den forbindelse, har jeg snakket med min mormor, for 1-1,5mdrs tid siden, og hun tilbød dengang at jeg kunne tage op i deres campingvogn og være der ligeså meget som jeg ville, samt jeg kunne låne min morfars bil, til når både jeg skulle derop samt når jeg skal til tyskland for at handle... så igår da jeg snakker med hende først, ved hun ikk om jeg kan være på campingpladsen alene, om jeg overhovedet kan låne bilen eller noget... og der går det galt... der blir jeg bange, ked af det og føler det hele falder sammen om ørerne på mig, mere end det gør i forvejen... øv øv øv... jeg ligger på... men ringer op efter 5min for at fortælle hvor frustrerende det hele er samt hvor meget det påvirker mig og prøver virkelig at få hende til at forstå ved at forklare det bedste jeg nu engang kan, MEN imens vi snakker føler jeg faktisk hun er tilstede i samtalen hun går mere op i at koncentrere sig om den lille dreng der er derhjemme.. min venindes dreng.. og nej gider ikk ringe tilbage senere når der ikk er gæster, for hvornår er det.. det er jo københavns hovedbanegård derhjemme og det kan jeg ikk holde til psykisk lige pt... det er bare ligesom det ikk gik op for hende, for jeg fortalte hende, at enten koncentrerede hun sig om samtalen m mig og ellers lagde jeg på, for jeg kunne ikk overskue det.. hun sagde så at de kørte nu så hun ville lige sige farvel til dem.. og jeg sagde så fint så ligger jeg på kan ikk overskue det her mere...!!

Senere ringede hun tilbage og sagde at nu kunne jeg få 1uge alene på campingpladsen, få lov at låne bilen til tyskland og måske lidt mere....
og hun lød ked af det...

hvorfor skal min psyke gøre sådan?
hvorfor skal jeg gøre folk kede af det?
hvorfor skal jeg være så nærtagende?
hvorfor skal jeg tage alt personligt?
hvorfor skal det gøre så ondt hele tiden?
hvorfor skal jeg fremstå negativ overfor andre når jeg i realiteten er mega ked af det?
hvorfor skal jeg gå og have det sådan her?

ØV ØV ØV hvor synes jeg bare ikke at det er sjovt lige nu.. øv øv øv

Ønsker

Ja mine ønsker for fremtiden... bare den snarlige fremtid forhåbentlig er;

Få en lejlighed... og ja så skal de andre ting/oplevelser nok følge med...

Operationen på Righshospitalet, så mine bryster kan blive mindre...
Ihhh glæder mig dertil.. men er også meget bange for det samtidig... ikke selve operationen, men det efterfølgende, kan jeg finde ud af at rende rundt med "konfi-patter"? Eller er jeg bare indbegrebet af at være en storbarmet pige???

Behandlingsforløbet på Amager Sygehus... Så jeg kan få arbejdet med min personlighedsforstyrelse...
Forløbet er intens, og er sikker på at det bliver hårdt... men jeg tror samtidig at det er det, som skal til for at jeg får det bedre, for at jeg kan komme videre i livet, og forhåbentlig få en bare nogenlunde normal hverdag.. så meget som muligt.. i hvert fald :)

En kæreste med tiden....
Ja savner en at putte med, en at se film med, en der er her, en som kan udfylde de ting som en veninde ikk kan gøre... eller bare gøre det på en anden måde..!

Mine venskaber forbliver...
Ja de få venner jeg har... håber jeg virkelig at bibeholde.. for ville være rigtig ked af hvis jeg mistede endnu flere end jeg allerede har gjort.. og især dem jeg har nu, da det er venner som jeg selv har kæmpet for.. venner jeg ønsker at være en del af.. og som jeg ønsker skal være en del af mig..! De betyder alverden for mig.. og især 2 af dem fylder rigtig meget og betyder rigtig meget for mig.. I og C... en veninde og en ven... som begge betyder rigtig meget for mig, da de begge viser interesse i mig, som værende mig også selvom jeg er syg og ikk bare happy happy hele tiden... og jeg føler også at jeg prøver så vidt muligt at interessere mig i deres liv og værre der for dem... dog C med visse forbehold, da det jo ikk er muligt for mig altid, samt nogle ting kan jeg bare ikk snakke med ham om..!!!
Derudover er der flere jeg er rigtig glad ved fra det kursus/skole jeg går på nu.. da de kender mig, som jeg er nu.. også som syg og endda acceptere det og nok mere end andre kan sætte sig ind i det.. end hvad andre udefra venner kan... og dem ønsker jeg at beholde en kontakt til og gerne udvikle det :) !
Derudover er der de venner som jeg har inden jeg startede behandling i efteråret.. hvor M er en af dem og hende ville jeg bestemt også være ked af at miste, hun har hjulpet mig rigtig meget og rigtig meget her på det sidste hvor jeg har haft det skidt.. det eneste der gør det lidt svært er at hun ikk kan sætte sig ind i/forstå hvordan jeg har det..!! Derud over er der K som er min ex.. ønsker ikk at miste ham, da han stadig hjælper mig og er der for mig, trods vi også tit er oppe og skændes/diskutere, men det håber jeg da forsvinder når vi kommer til at være HELT OG ALDELES ADSKILT... når mine ting ikke længere skal stå opmarganiseret i vores tidligere fælles hjem, som nu er hans hjem...!!
Me. som er den veninde som jeg har anset for min bedste veninde siden jeg flyttede herover... er skredet lidt ud i sandet og det er jeg ked af.. da jeg savner hende, men jeg ser hende ikke mere som min bedste veninde.. hun er en veninde som jeg holder utrolig meget af og håber at få bygget et venskab op med igen...!!

MEN MEN MEN LEJLIGHEDEN ER VIGTIGST...
Jeg håber og ønsker og drømmer om at få en lejlighed og gerne snart.. gerne meget snart... for ja, nu har jeg været uden eget hjem siden januar mdr.. og jeg savner det, det kører mig ned at jeg ikke har det, langt ned...! Savner at have mit eget, have et sted jeg kan gøre personligt, et sted jeg kan føle mig tryg, et sted jeg kan bo i nogle år.. og ikke have et pres hængende over hovedet, at her kan jeg kun være et vis antal måneder... for det er for hårdt.. og tager MANGE af mine kræfter og MEGET af mit overskud... føler faktisk ikk rigtig at der er noget tilbage deraf.. og det er hårdt at tænke på og endnu hårdere nu at skrive det ned, for så blir det mere virkeligt..!

Jeg drømmer om at få en lejlighed der afspejler mig, og den person som jeg er.. når jeg har det godt.. jeg savner alt det kreative som helt sikkert vil komme til at kunne ses i min kommende lejlighed.. :) Jeg HÅBER allermest at jeg får et hjem meget snart så det kan nå at blive indrettet, så jeg til jul, kan pynte det til den store guldmedalje med julepynt.. elsker julen, elsker hyggen derved.. og det er den årstid på året hvor jeg har det allerbedst.. og slapper allermest af, som for nogle lyder mærkeligt, da de tit stresser, men ikke jeg, JEG HYGGER :) julen er hjerternes fest :) Og jeg ønsker virkelig at have en lejlighed og evt kunne holde jul for den allernærmeste af min familie herover... med mit DISNEY-juleporcelæn, som jeg endnu ikke har fået brugt desværre :( MEN det skal der laves om på :)

Camilla - min pige ALTID

Dagen d.1/9-2006 er dagen hvor min datter Camilla blev født, dødfødt, omkring uge 16-20 de er ikke helt sikre.. men cm'er mæssigt passer hun til uge 18-19 ca...

Savner hende rigtig meget i perioder.. og tænker meget over hvordan det ville have været hvis hun havde været her... og hvordan vi så ville have levet... hvordan jeg ville være som mor, ville jeg kunne fungere som det.. er jeg stærk nok til det osv.! Det er nogle af de spørgsmål jeg har i mit hoved når jeg tænker på det...!!!

MEN jeg ved idag, at jeg har gjort det bedste.. givet hende fred.. hun var MEGET syg... og havde en MEGET slem hjertefejl og lægerne frarådede mig meget at få hende, selvfølgelig var det mit valg sagde de, men det ville IKKE blive et nemt liv, tvært imod, for det ville blive en daglig kamp... og det kunne jeg ikke magte.. så jeg måtte gøre det jeg så langt fra går ind for... jeg måtte MYRDE hende, JEG slog hende ihjel... hvilken mor gør det.. det er da kun onde mødre der slår deres børn ihjel.. så jeg må absolut være en ond mor.. :'( EN MEGET OND MOR....!!!

Idag har jeg truffet det valg at jeg ingen børn skal have... jeg skal ikke være mor, jeg vil ikke kunne overskue det, jeg vil ikk kunne leve med at muligvis give min sygdom videre til et evt kommende barn... ALDRIG.... ALDRIG ønsker jeg at nogen skal have det ligeså dårligt som jeg.. og slet ikke mit eget barn...!!
Det er et meget hårdt valg jeg har taget.. og har krævet mange tårer.. jeg har altid gået og sagt at jeg skal have mit første barn inden jeg er 25.. det fik jeg, og så alligevel ikk, for valgte hende fra og valgte hun skulle få fred for sine lidelser...! Derudover har jeg altid ønsket at få 4 børn.. 2 drenge og 2 piger.. og i 2 "hold" ligesom min moster og onkel har fået... Først min fætter, så kusine, så en pause og så min anden fætter, og til sidst min anden kusine :) MEN sådan skal det ikke være og sådan bliver det ikke..!!!

Det ville jo også kræve at jeg havde en mand/fyr at få børn med.. og det har jeg ikke...!! Jeg er bare mig selv, mig selv palle alene i verden, stort set... sådan føler jeg det i hvert fald tit..!

Idag kom tankerne omkring Camilla frem, bare ved at gå en tur på youtube, for at høre gamle danske film-sange... og der dukkede SANGEN så op.. sangen som jeg sang hver aften inden jeg skulle i seng, for min mave/og dermed for Camilla, da jeg havde fået at vide/læst mig frem til at børn fra en bestemt uge og fremefter kunne høre/genkende lyde.. så derfor lavede jeg det til et ritual at synge "Blop's godnatsang" for hende, hver aften inden jeg/vi gik i seng...! Så det er med blandede følelser når jeg hører den sang, alt efter hvordan jeg har det psykisk... idag var så en dårlig psykisk dag, for jeg tudede og gør det også stadig lidt...!

Føler mig som en fejl... en fejlende person, der fejler gang på gang... :(

Hmm dette indlæg ændrede sig egentlig meget fra hvad jeg ville, nemlig bare fortælle hvor meget jeg holder af min lille engle prinsesse, selvom jeg ikke har hende ved min side.. men nu vil jeg slutte af med at sige;

Camilla - Mor ELSKER DIG, og vil aldrig glemme dig... du er en del af mig altid <3 Tusindevis af kys sendt afsted op til dig <3

Ham...

Ja ham.. ham der er kommet til at betyde meget mere end han burde.. han fylder i mit hoved stort set konstant lige for tiden..
er bange for at miste ham helt, har mistet meget af ham..
øv hvor gør det ondt.. tårerne triller tit ned af kinderne, og endnu oftere indeni mig fordi jeg ikk vil vise for andre hvor meget han i virkeligheden betyder for mig.. hvor stor en betydning han har haft for mig.. og stadig har..!!
Men hvorfor kan det ikk forsvinde de følelser... jeg burde ikke have dem, de burde aldrig være opstået, jeg vidste jo fra start, el næsten start at det var umuligt for mig at få ham, få noget med ham.. men alligevel var jeg sammen med ham, lod mig rive med, lod mine følelser åbne op, selvom de ikk burde have fået lov, for nu gør det bare ONDT, MEGET ONDT... ville ønske jeg bare ku se på ham og tænke "tak for den tid vi havde sammen, men jeg må videre og du betyder ikke længere noget for mig i den forstand" MEN det kan jeg IKKE...!
Jeg blir sur på mig selv,
sur over at han har fået så stor en betydning, på så kort tid,
sur over at han fylder så meget i mit hoved,
sur over at jeg ikke kan give slip på ham,
sur over at jeg ikke føler at jeg kan give ham en veninde, som værende "bare" en veninde, uden komplikationer..!
sur over at jeg ikke bare kan lade være og holde min kæft nogen gange overfor ham, og derved kommer til at sårer ham... for det ønsker jeg absolut ikke, tvært imod...!
sur og ked over at jeg endelig har fundet en ham, som jeg tør åbne mig overfor, uden begrænsninger, men ikke kan gøre det mere..
sur og ked af at jeg endelig langt om længe har fundet en som kunne li mig for hvem jeg var, som ikke kom med negative kommentarer om min krop, tvært i mod.. kroppen som jeg har det så svært med, formåede han at lære mig var okay, han formåede at få mig til at holde af den som den var... og ja nu er jeg tilbage igen.. HADER DEN..!

han var min redning... selvom vi da har haft vores op og nedture, mange gode timer og alligevel også har kunnet skændes og være sure på hinanden, så holder jeg pisse meget af ham stadigvæk... og jeg er BANGE.. BANGE for at MISTE, endnu engang...

Bange for at miste ham helt.. bange for ikk at se ham igen, bange for ikk at snakke med ham igen, bange for ikk at skrive med ham igen... alt det som vi havde og som jeg følte en enorm støtte og tryghed i, forsvandt meget pludseligt... fordi vi blev opdaget... opdaget/fortalt videre at vi havde været sammen/var sammen, til trods for at han havde et forhold til en anden, et åbent forhold, sagde han til mig... om det var det ved jeg ikke.. og får jeg aldrig at vide.. og ja idag betyder det heller ikk noget... for fortryder ikke at vi var sammen... uanset hvad...!!!
Nu snakker vi kun sammen når vi er i "skole" og meget meget lidt ud over... kun hvis han er alene hjemme (ja de er nu flyttet sammen, var de ikk dengang) el hun er gået i seng...!!

HVORFOR
skal det gøre så ondt?
skal jeg have så mange følelser i klemme?
kan jeg ikk bare glemme ham og komme videre?
er jeg så bange for at miste?

ja HVORFOR er et meget godt spørgsmål.. og jeg har ikke svarerne dertil...

dette er skrevet med frygten og angsten for at han en dag læser det og cutter mig helt.. fordi han er sur over at det er skrevet.. men ved ikke hvad jeg ellers skal gøre... det skal ud af mit hoved.. det fylder og gør ondt, hver dag, hver time, hvert minut og hvert sekund...!!

Nu vil jeg smutte igen, kan ikke se ud af øjnene mere af bare tåre :'(

Pyh er stadig påvirket efter igår, hvor længe skal det vare?

Ja, tænker og tænker, og overvejer, hvorfor jeg stadig er så påvirket efter igår?

Igår fik jeg min pung stjålet/fralagt, da jeg var i Valby og handle... Jeg lider af angst og fobi, og gik derfor og snakkede i telefonen, for at kunne komme ned og handle, dagen igår havde nemlig fra morgenstunden været rigtig hård...!!

Morgenen, med at stå op efter endnu en søvnløs, eller næsten søvnløs nat, for at komme ud i bad, og derefter HELT UD... pyh de morgener er altså ikke nemme...!
Jeg kom ud af døren, og straks blev telefonen taget i brug, først til min veninde, så min mormor, så min veninde igen, for at sige at nu var jeg snart inde ved hende, så hun kunne "bare" gå ned til toget... Ses med hende derinde og det er fint nok... Vi står så af på nørreport station, for at tage bussen til det kursus vi går på.... PYH der var MANGE mennesker, vi stod HELT I FRONT, jeg med ryggen imod forruden, godt nok blev jeg lidt køresyg, men kunne ikke kigge ud, var hele tiden bange for at han ikk fik bremset og at vi kørte op i en anden bil, el han overså en cykel el knallert og jeg så var vidne og med i en ulykke... øv øv øv, ikke en rar oplevelse... men vi overlevede og kom derop..!!

På kurset har vi hver mandag, det såkaldte mandagsmøde(øv øv øv hader dem)
Denne mandag var endnu en af tudemandagene for mig... og så endda overfor en NY kursist.. det er altså ikk lige noget jeg er så glad for...!
Og så var det endda i en positiv runde jeg tudede, hvor jeg nævnte en positiv beginhed for mig, men men men så skulle lærerne der, lige vælge at grave i det og så blev det vendt til noget mindre positivt for mig, de forstod mig ikke, de forstod ikke at de skulle lade være med at grave i det, hvorfor er det at de ikke forstår hvornår det er okay at spørge og hvornår man skal stoppe?? :( Så det endte med at jeg gik/løb ud fra lokalet grædende, hader det! Hvor fed en start at have for ham den nye, at jeg er tudemarie igen igen igen.. :(

Pausen kom og Ida spurgte om jeg ville med derfra og ned på tanken... yes hun spurgte tænkte jeg, jeg turde jo ikke selv at spørge, men ville bare gerne væk derfra... da vi skulle til at afsted spurgte Chris så om han måtte gå med, og ja for mig måtte han godt(prøver at nyde hvert et sekund vi har tilbage deroppe sammen, for er bange for at miste ham helt når han stopper :( ) men vidste at I ikke altid har haft det lige godt med ham(sagt pænt) så jeg spurgte hende, for ville ikk træde over hendes grænser... hun sagde ja og vi gik..! Vi kom væk derfra YES... jeg gad ikk tilbage til det næste vi skulle ha, men havde ikk meldt afbud dertil, jeg blev dog væk, kunne ikk lige overskue at skulle derned og var ikk lige så oplagt dertil..!
De sagde ikk noget... havde ellers forventet en skideballe, dem er de efterhånden gode til at gi mig deroppe, uanset om det så kun er mig el ej, så blir skylden lagt overpå mig... jeg må åbenbart være deres sorte får...!

Efter frokost, skulle vi have skriveværksted, er faktisk blevet glad for det fag, fordi det har lært mig at jeg bare skal skrive og skrive lige hvad jeg tænker i stedet for altid at overveje tingene ned til mindste detalje.. selvom det er en stor udfordring for mig at lade være..!
Den første tekst.. "at vælge" blev meget personlig men var fyldt med alle mine tanker jeg går med lige nu angående min situation som værende boligløs, i vildrede...! Jeg havde intet imod at læse den op, og startede også, men det blev for meget og jeg kunne ikke... jeg sagde en anden godt måtte læse den, og der var sådan lidt stille, inderst inde ville jeg nok godt haft C til at læse den, men var egentlig meget glad for at det blev Brian der gjorde det, han læste det godt op, og sagde lige efter noget der betød meget for mig, "kan godt forstå det var svært at læse op, det var jo taget lige ud af hjertet"...!

Bagefter tog jeg bussen hjem... fulgtes m Ida og lidt af vejen også C...!! Ida og jeg skildtes ved hovedbanen, og så kom telefonen frem, jeg snakkede m min moster hele vejen hjem, skulle lige ned og handle så fandt min pung frem for at se hvad jeg havde af kontanter... hmm ikk nok til en is fra Paradis, så gik bare ned og handlede... dernede snakkede jeg m Ida igen... og da jeg både gik m telefon, taske, pung og kurv ku jeg ligepludselig ikk ta det jeg skulle.. fik så fralagt mig min pung og glemte det igen... det opdager jeg først oppe ved kassen.. styrter så hele butikken igennem 3 gange imens jeg panikken ringer til Ida igen og fortæller det... får det sagt nede i butiken og givet dem mit nummer... går hjem med min taske og gennemroder den... men NEJ den er der IKKE... jeg går endnu mere i panik.. har skiftevis ringet til ida og min mormor på det tidspunkt.. og jeg går endnu engang ned til butikken for at tjekke den igennem igen, stadig intet spor. Jeg går over til nærpolitiet, der er lukket.. går i panik hvad gør jeg så, ser et nummer og ringer dertil... hun siger til mig, lig på og ring så og få spæret dit hævekort og ring så tilbage igen, så vi kan snak om hvad der er sket... jeg gør det, og snakker så med hende igen, hun siger tilmig at jeg skal tage ind på station city... jeg ringer til ida og spør om hun vil med, for jeg er helt i panik og min angst er vokset rigtig meget, ryster og græder... vi kommer derind og på stationen kommer der en ung pige derind meget frembrusende og gir trusler til hendes støtteperson samt politiet, ej det var ubehageligt og jeg blev sku lidt bange...! Jeg kom til og fik det forklaret og meldt, derefter gik turen til tivoli for at melde mit kort stjålet...! Ida lånte mig nogle penge, så jeg lige ku klare mig til idag...! Derudover ringede jeg til Kenneth, som er min ekskæreste, for at forklare det hele, han sagde han godt ville hjælpe og sådan, men jeg skulle komme ud til ham, for han ku ikk nå indtil mig... og så gik min TELFON DØD... FUCK... så startede det hele... fik sagt farvel til Ida og så afsted med mig, inden angsten kom for meget frem.. jeg kom i toget og derud, hele turen var præget af rysten og græden, men indeni for turde ikk vise jeg var bange..!
Jeg kom hjem til kenneth og var der... fik kølet lidt ned, fik opladet min telefon og så gik jeg lige på nettet for at falde lidt mere ned... der var så kommet en besked på facebook, fra en pige jeg ikk kendte... er glad for overskiften "fundet pung" stod der, for frygtede at den besked jeg havde fået var fra en hel anden person el tilknytning dertil... men heldigvis nej...
Fik ringet til hende og ja jeg kunne så falde mere til ro... men helt til ro, det kom jeg aldrig.. ikk før idag, hvor jeg fik min pung...!!!

Men hvorfor er det at jeg stadig er så træt ovenpå igår? det har også påvirket dagen idag... og gør det stadig... jeg er SÅ træt og SÅ udmattet.. pyhh...

dette indlæg skulle aldrig være blevet så langt.. sorry... men det var lige hvad der fyldte i mit hoved...!!

Blog... hmm...

Blog... og tankerne derom;

er det noget jeg kan finde ud af?
er det farligt?
kan folk finde ud af hvem jeg i virkeligheden er?
tør jeg komme ud med mig selv?
tør jeg fortælle folk jeg har den, og at jeg skriver den?
hvem skal jeg lade komme ind i mit univers?
kan der ske noget ved at jeg laver denne her blog?
skal det bare være en happy blog? el skal den vise hvem jeg i virkeligheden er?

Sikke mange spørgsmål der popper op i hovedet på mig, nu jeg tænker over at netop nu valgte jeg at jeg ville lave en blog...
Jeg har bare ikke taget stilling til alle svarerne. Især et er jeg i tvivl om, hvem skal have lov at vide det, hvem skal have lov at læse med? PUHA det er et meget svært valg at tage.

Men tror lidt at det er meningen at jeg skal have denne blog.. for har via mit kursus jeg pt er igang med, fundet ud af via et "fag" vi har der, at jeg får noget ud af at skrive, komme ud med tingene på en anden måde, i stedet for altid bare at plabre løs som nogen mener jeg gør...!
Og ja så fandt jeg også ud af at jeg jo langt fra er den eneste der skriver blog.. det er der jo faktisk rigtig mange der gør, der i blandt en af mine bedste veninder, som anbefalede mig denne side.. så nu må jeg se hvordan det går...!

Får jeg den brugt el gør jeg ikke.. det vil tiden vise...

Tak for nu blog, jeg vil smutte videre...